Fuldend dit hjem med et smukt vægur

Der findes mange måder, som du kan pifte indretningen i dit hjem op på. En af de måder er blandt andet ved at indrette dig med et stort vægur.

For ikke nok med at det er en nem måde altid at kunne holde øje med tiden på, så er det også en måde at bryde med en ellers kedelig, hvid væg på en smart og moderne måde.

Et ur, der passer til hvert et rum

Du kan få vægure i lige den størrelse, der passer dig bedst. Og så kommer de også i mange forskellige stilarter og med mange forskellige udsmykninger.

Så uanset om du er til træ, metal, marmor, guld, sølv, bronze eller noget helt syvende, så kan du finde lige det, der passer dig bedst. Og derfor er du heller ikke begrænset til kun at kunne placere dit ur i stuen. Det kan faktisk pryde væggen i ethvert rum i dit hjem.

Og så er der heller ingen grund til at være bange for at vælge et stort vægur. Faktisk kan et lidt større vægur i de fleste tilfælde gøre lige det ekstra for din indretning frem for bare at være en praktisk genstand.

stort vægur

Match din pynt til dit ur

For at få indretningen til at spille hundrede procent sammen med dit nyindkøbte ur, så kan du overveje at matche dit ur med for eksempel de pyntegenstande eller de møbler, du allerede har i dit hjem.

Hvis du har mange figurer i træ, så ville et vægur i træ måske være det helt rigtige valg for dig. Har du i stedet indrettet dig minimalistisk og med møbler i metal, kunne det måske være en bedre ide at vælge et vægur i metal eller eventuelt i sort.

Med andre ord er alle muligheder altså åbne, og det handler derfor kun for dig om at overveje, hvad du gerne vil have ud af dit vægur, og hvor meget du vil have det til at stå frem i hjemmet.

Pift hjemmet op med mere end bare et ur

Det findes selvføgelig mange andre ting, som du kan pifte din indretning op med ud over et ur på væggen. Og når du først har prydet én væg med et smukt ur, så kan det være svært ikke at forestille sig at pifte de resterende vægge i dit hjem op med et eller andet.

Her kan det være en god idé for eksempel at hænge fine billeder op på væggen. Det kan både være smukke plakater i forskellige farver, eller det kan være billeder af gode stunder med venner eller familie.

Hylder kan også være en nem og flot måde at bryde en hvid væg op på. Her kan du så endda vælge at placere pyntegenstande, der matcher dit nye vægur eller de billeder, du har hængt op.

Flere vælger også at male en enkelt væg i en anderledes farve for at bryde indretningen op. Her skal du dog være påpasselig med ikke at vælge en alt for mørk farve, da det stjæler lyset i et rum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *