Anskaf dig nogle lækre, retro lænestole

Er du en af de mange personer, som er faldet pladask for retrostilen? Det er en stil, som har sneget sig ind i mange hjem – om det så er noget, som afspejler sig i hele indretningen, eller om det blot er få elementer med en retro vibe.

Hvis du ikke synes, at hele din bolig behøver at være retro, men du blot ønske nogle få retro elementer i god kvalitet, så kan du eventuelt overveje, om du skal have fat i nogle lækre retro lænestole. Sådan nogle passer nemlig ind i mange forskellige stilarter, og derudover har du også mange forskellige måder at anskaffe dig disse på.

Designere med en retro stil

Hvis du gerne vil have en retro lænestol i dit hjem, så er den første mulighed, at du kan tjekke nogle forskellige designere ud og se, om der ikke nok skulle være nogle lækre stole at vælge imellem.

Hemmingsen interiør er eksempelvis et bud på en virksomhed, som kan tilbyde nogle flotte retro lænestole. Så tjek eventuelt dem ud eller kig på lignende virksomheder, der ligeledes går meget op i flotte og unikke møbler.

At købe lænestolen fra en designer gør, at du kan være sikker på, at der er tænkt over materialer og kvalitet, og at det generelt er et lækkert produkt, du køber. Det kan dog være ret dyrt, særligt hvis det er en meget populær eller anerkendt designer, så det skal du også huske at have med i overvejelserne. Altså, hvor meget er du villig til at betale for en retro lænestol af en designer.

retro lænestole

Genbrugsjagt

Hvis du ikke svømmer i penge og generelt godt kan lide at spare, hvor der spares kan, så er der også en anden vej til retro lænestole – det er nemlig genbrug.

Det er blevet meget populært at genbrugsshoppe, fordi man netop kan finde nogle fede møbler og indretningsting generelt, som er unikke, og som bærer på en historie. Så hvis du kender nogle gode genbrugsbutikker eller loppemarkeder, kan du altså sagtens være heldig at støde på nogle fede retro lænestole. Nogle gange skal man være lidt tålmodig, og andre gange finder man det perfekte møbel i den første genbrugsbutik, man træder ind i.

Gør-det-selv-projekt

Det er selvfølgelig svært at få noget til at se sejt og retro ud, hvis det bare har et meget nyt og kantet look, men det er altså noget, du sagtens kan arbejde på. Du kan nemlig prøve at lave dine egne retro lænestole. Her er der flere veje, du kan gå.

Hvis du virkelig har hænderne godt skruet på og også er vild med at kaste dig ud i nye, spændende projekter, så kan du prøve at lave en retro lænestol helt fra bunden, hvor du selv bygger stellet og polstrer. Du kan også, som nævnt tidligere, tage et kig i genbrugsbutikker. Her kan du denne gang kigge mere bredt og blot kigge på møbler, som har potentiale til at få et retro look – så klarer du selv resten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *