Sådan gør du dit hus og have forårsklar

Så vare det ikke længe før at foråret banker på døren og hvad er mere lækkert end at gå de lyse og varme måneder i møde med et hus og have der er gjort klar til det? Ikke meget. Derfor får du her et par tips til, hvordan du får gjort dit hus og din have forårs klar. Nogle er af punkterne er ret vigtige at huske at få ordnet og nogle af punkterne er mere for din egen skyld.

Få ordnet dine tagrender

Når træerne og buskene taber deres blade i løbet af efteråret og vinteren, så vil en del af dem lande i din tagrende. I løbet af vinteren vil der også kunne lande mange sten og mudder i din tagrende. Disse ting gør at din tagrende ikke kan lede vandet ned til kloakken. Når vandet ikke kan komme væk fra tagrenden, så kan du risikere at den løber over og ned af din husmur i stedet. Det er rigtig skidt for dit hus og dets fundament. Derfor er det altid en rigtig god ide, at få ordnet sine tagrender til foråret.

Få gjort forårsrent i både hus og have

I og med at solen den begynder at skinne mere og mere, så vil man også nemmere kunne se det snavs der sidder på både køkkenlåger og på vinduerne. Derfor er der mange der holder af, at få gjort forårs rent når de lyse måneder begynder at komme. Det er dejligt at starte året med en god og grundig hovedrengøring -og tag også haven med, nu når du er i gang.

Hus og have

Tjek om vinteren har lavet små skader på dit hus og have

Det hårde vejr som man ofte oplever i løbet af vintermåneder kan slide meget på huset og eventuelle tilbygninger. Så derfor er det altid en god ide, at gå huset og tilbygninger igennem ude fra og se om der er sket småskader i løbet af vinteren. For eksempel kan der være sket skade på taget til en overdækning som følge af et kraftigt uvejr. Her er foråret det perfekte tidspunkt at få styr på sådanne ting.

Gør din have forårs klar

Når foråret banker på døren, så kan det krible i fingrene for at plante alverdens fine blomster i haven. Men i de første forårsmåneder kan man stadigvæk opleve en del nattefrost. Det er desværre de færreste blomster der kan overleve nattefrost. Derfor bør du vente lidt endnu med at plante haven til med blomster. Du kan dog med fordel gå i gang med at fjerne efteråret blade fra din græsplæne. Du kan også sagtens plante forårsblomster såsom forårsløg i haven. Du kan også glæde dig over, at det ikke vare længe før at der så småt begynder at blive grønt i din have. Det er også i løbet af foråret at du kan slå din græsplæne for første gang og begynde at fjerne det mos der eventuelt er kommet henover vinteren. Mange træer og buske kan også beskæres i løbet af foråret. Det gør man for at de ikke vokser sig for store og dermed kommer til at dominere haven for meget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *